IK Frem Gymnastik og Stensbohallens Cafeteria afholder Spring og Leg arrangement i Stensbohallen onsdag den 17. oktober 2018
Børn, unge og voksne kan komme til en aktiv dag, onsdag i efterårsferien, hvor der bliver masser af mulighed for at prøve kræfter med springgymnastik og boldspil som hockey, fodbold og håndbold – eller hvad med en kombination af basketball og springgymnastik?
Halvdelen af hallen vil blive fyldt med gymnastikredskaber, og der vil være udfordringer for såvel nybegyndere som øvede. Du kan få lov til at lave spring som salto (forlæns og baglæns), flik flak, kraftspring eller koldbøtter. Der er både trampoliner, airtracks, teamtrack mm, så der er rig mulighed for at teste ens springegenskaber af.
Alle er velkommen i hallen, dog skal børn under 1. klasse følges med en voksen.
Stensbohallen er en den lokale hal i Suldrup, midt mellem Støvring og Aars.